Om
Som lille var en af mine yndlingsaktiviteter at bladre igennem familliealbummet. Jeg blev aldrig træt af det, at se mine forældre som unge eller min bedstefar som barn. Billederne er med til at forevige en tid og en stemning. For udover at sige noget om samfundstiden så kan billeder også genkalde detaljer, historer og følelser som giver rum for samtale, reflektion og nostalgi hvis man ser dem sammen med nogen.
Jeg kan huske at have tænkt, at jeg var taknemmelig for dem der havde stået bag kameraet og forevigt min families historie, for i fotografiet er vi foreviget og det er for mig den ultimative gave til den næste generation og til sit ældre jeg.
Jeg er 31 år, bosat i København og arbejder som deltidsfotograf.
Udover at have arbejdet som selvstændig fotograf i 6 år, bruger jeg mine resterende arbejde- og interessetimer på min anden store passion som falder under kategorien ‘mad og vin’, hvilket hænger sammen med min uddannelse som fødevareingeniør.